Hvorfor elsker så mange mænd stadig de dumme, hurtige og lidt platte jokes? Hvorfor kan et velplaceret “det sagde hun også i går” eller “store patter” stadig få et helt omklædningsrum til at knække sammen af grin?
I denne gruppechat mødes to mænd med vidt forskellige tilgange til mandehumor. Den folkekære vært, Anders Breinholt, dyrker det hurtige, spontane og impulsive grin, mens den raffinerede satiriker, Adnan Al-Adhami, arbejder langt mere strategisk med jokes, timing og punchlines.
Sammen taler de om mandehumorens særlige mekanismer - og om de selv har ændret deres syn på, hvad der i dag er sjovt, og hvad der ikke går længere.
I Gruppechatten taler vi om de emner, mænd ofte holder mellem hinanden. På instagramprofilen @gruppechattendk kan du se indhold fra den frisørsalon, hvor det hele bliver til. Og få behind the scenes-videoer, høre om events og foreslå gæster eller temaer, som mænd ikke taler så meget om.
Vært: Abdel Aziz Mahmoud
Redaktør: Kristoffer Kristensen
Produceret af Gutterne Aps